Vores fælles forum
Det centrale omdrejningspunkt for Strandoghavjagt.dk er forummet, hvor stort og små i forhold til strand- og havjagten kan drøftes, hvor den gode historie ude fra naturen kan fortælles, samt at der kan gøres en god handel brugerne imellem.
For at forummet kan være et rart sted at være, for det ønsker vi det skal være, så er der nogle helt basale værdier, som vi som indehaver af siden ønsker, at drive siden efter, men også nogle værdier, som vi ønsker skal præge den tone hvormed man deltager i debatten.
Værdien som ligger over alt dækkes ind under overskriften "Tillid og respekt"
Som bruger på siden skal man have tillid til at man kan deltage, uden at blive verbalt overfaldet bare fordi man har en anden mening om et emne, men man skal også have tillid til at de oplysninger man oplyser i systemet, f.eks. ens mailadresse kan være skjult, at den ikke bliver udleveret til tredje person.
Som bruger er det også nødvendigt at have respekt for andres meninger, men også respekt for at administratorerne på siden kan gå ind og styre en debat, og dermed er det også nødvendigt, at der er respekt om de beslutninger der tages fra administratorerne side.
Respekten skal også ses i forhold til jagtsagen, hvor vi på siden ønsker at der skal stå respekt omkring den måde vi omtaler jagten generelt set.
Derfor er nøgleordene for driften af denne side "Tillid og respekt"
Gode huskeregler
I forbindelse med deltagelsen i debatten er der nogle gode huskeregler:
Accepter at andre kan have en mening, også selv om du ikke er enig Undgå at blande for mange emner sammen i en tråd, start istedet en ny tråd Undgå at bruge ironi da det ofte fører til misforståelser, som kan ødelægge debatten Vær præcis i din formulering, så modtageren ikke misforstår dig Læs andres indlæg grundig inden du svare, så du ikke misforstår indlægget Lad være med at bruge forummet til ”brok”, uden at det følges op af et konstruktivt forslag om hvordan man gør noget ved det, Føler du dig provokeret af andre, så send en mail eller en personlig besked (PB) til vedkommende i stedet for at kaste med mudder i forrumet. Citere du andre skal det gøres korrekt, ord for ord Lad være med at skrive ondt om- eller bagtale andre i forummet Brug ikke forummet til personlig chat, brug i stedet personlige beskeder, mail eller telefonen.
Ovenstående ønsker vi at administrere siden ud fra, hvor det igen er vores ønske at siden skal være et sted hvor det er rart at være, og vores grundholdning er helt grundlæggende, at vi ønsker at blande os mindst muligt. Dog kan der være situationer hvor vi er nød til at gribe ind, og her vil vi specielt holde fokus på at indlæg, som kan betragtes som krænkende over for enkeltpersoner, tredjepart eller må anses for irrelevante i den pågældende debat uden varsel kan blive slettes af administratoren.
Køb og salg
For området i debatten, med køb og salg, der gælder der specielle regler, som er følgende:
Salgssiden er kun for privat salg af jagtgrej!
De enkelte salgsannoncer skal forsynes med sælger fulde navn samt kontaktoplysninger i form af telefonnr. eller mailadresse.
I forbindelse med handler foretaget på Strandoghavjagt.dk er ansvaret for handlen mellem køber og sælger, hvor redaktionen på Strandoghavjagt.dk ikke påtager sig noget ansvar.
Se forbrugerrådets vejledning for handel mellem private - http://www.forbrugerraadet.dk/raad-alle/alle/raad015/
Når en annonce ligges ind, skal man være opmærksom på, at der ikke kan svares på annoncen og derfor kan der kun lægges ét billede ind i selve annoncen.
Da der ikke kan svares på annoncen, skal man være opmærksom på, at man ikke så let kan sætte sit produkt på bud. Såfremt man ønsker dette må man modtage sine bud pr. mail eller PB, hvorefter man må rette sin salgsannonce med sidste aktuelle bud.
Når annoncen ikke længere er aktuel, redigeres annoncen i overskriften, således det kan ses at den er solgt. Disse vil så efterfølgende blive slettet.
Fra tid til anden ryddes der op i annoncerne, hvor annoncer der er over 3 måneder gamle slettes.
Regler for registrering på siden
For at kunne deltage i debatten skal man være registreret som bruger på Strandoghavjagt.dk, og her gælder det, at man skal være i besiddelse af gyldig e-mailadresse. Derudover er der ikke nogle formelle krav til registrering, selv om der vi fra redaktionen på det kraftigste opfordre til at man udfylder sin profil med navn, samt at man oplyser alder og hvorfra i landet man kommer. Baggrunden for ønsket om at man registrere, navn, hvorfra man kommer og alder er dels, for at sikre at debatten i videst mulig omfang ikke sker anonym, men også fordi medlemslisten så kan anvendes til at søge efter ligesindede i ens nærområde.
Da det er muligt at optræde anonymt, forbeholder redaktionen sig til enhver tid ret til at udbede sig navn og adresse på brugere, såfremt det findes nødvendigt. Personlige oplysninger vil naturligvis altid blive behandlet fortroligt.
Hver bruger kan kun have en profil på siden, da der i en debat ikke skal opstå tvivl om hvem der, kommer med hvilke udsagn. |